Ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 blev DOBL en del af Den Kommunale Kompetencefond. Det skete i samarbejde med en række andre organisationer på det kommunale område, og vi er benævnt Forhandlingskartellet. Som medlem af en af Forhandlingskartellets organisationer, har du som DOBL, medlem mulighed for at søge om midler fra Den Kommunale Kompetencefond. Du kan også læse mere om Den Kommunale Kompetencefond og se ansøgningsskema på www.denkommunalekompetencefond.dk
Når en ansøgning er udfyldt og underskrevet af medlem og arbejdsleder skal den på Forhandlingskartellets område sendes til DOBL til underskrift.
Kort fortalt skal der være tale om kompetencegivende uddannelse. Der kan højst søges tilskud til dækning af 80 % af kursusprisen. Arbejdsstedet skal dække mindst 20 %. Det kan være i form af tjenestefrihed eller rejseudgifter m.v. Den Kommunale Kompetencefond kan støtte din uddannelse med op til 30.000 kr. (50.000 kr. for masteruddannelse) inden for en periode på 12 måneder. Der kan søges tilskud til kurser med fagligt indhold – ikke blot et indhold i forhold til det fag, du allerede er uddannet i, men også emner, som kan udvikle dig i nye faglige retninger. Desuden kan der søges til uddannelser, som fremmer din personlige udvikling. Det skal dog tilføjes, at kurser som omhandler arbejdsredskaber og kompetencer for at udføre sine opgaver, skal dækkes af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal også dække efter- og videreuddannelse, hvor der via overenskomsterne er tilbudspligt, fx til diplomuddannelse til ledere, der har krav på en sådan uddannelse.
Ansøgningsskemaet kan downloades fra www.denkommunalekompetencefond.dk
Husk det skal underskrives af både dig og din leder og herefter indsendes til DOBL på mail: dobl@dobl.dk
Du kan læse mere om forsendelse af sikker post her
Du er også meget velkommen til at kontakte formanden på 21 46 00 50, hvis du har spørgsmål til Kompetencefonden.