En a-kasse er vigtig, hvis du mister dit arbejde. Ud over at sikre dig økonomisk, formidler FTFa som a-kasse job til vores medlemmer ud fra et indgående kendskab til medlemmernes brancher og fag. FTFa tror på, at vores medlemmer hellere vil være i arbejde end på dagpenge. Derfor arbejder FTFa hver dag for at være medlemmernes direkte vej til et nyt job. Både de ledige og dem, der er i arbejde og på udkig efter nye udfordringer. FTFa er en a-kasse for alle, og vi samarbejder med 58 faglige organisationer. Det betyder, at FTFa kender medlemmernes fag og kan give målrettet rådgivning om arbejdsliv, faglighed og a-kassespørgsmål.
FTFa er her den dag, du får brug for os. Både når vi udbetaler dagpenge, og når vi hjælper dig videre i dit arbejdsliv. Vi tør godt sige, at vi ikke blot er en af Danmarks største a-kasser - men også en af de absolut bedste. Bare spørg et af vores godt 140.000 medlemmer.
Du kan læse mere her