Pension og sundhed i PFA

Pension og sundhed i PFA

DOBLhar et samarbejde med PFA og vi har sammen med flertallet af de andre foreninger under Forhandlingskartellet en aftale med PFA. Det betyder, at du som en del af din overenskomst eller ansættelsesforhold kan have en pensionsordning i PFA, så du er økonomisk sikret, når du skal på pension, og hvis du bliver syg eller kommer til skade.

Har du ikke en pensionsordning i dag, kan du som medlem af DOBL bruge et af de frivillige medlemstilbud – se mere under punktet: Medlemstilbud – PFA Helbredsikring og PFA Plus eller på pfa.dk/fk.

 

Få overblik og anbefalinger

pfa.dk/fk får du et godt overblik over din pensionsordning. Her kan du læse om forsikringerne, rådgivning og de forskellige medlemstilbud. På mitpfa.dk kan du fx se, hvad du har fået i afkast, hvor meget du har sparet op, og  hvordan dine forsikringer dækker. Derudover får du adgang til interaktive værktøjer, selvbetjening og kvalificerede anbefalinger.

mitpfa.dk kan du også tilmelde dig PFA Fokus, så du løbende kan blive orienteret om fordele og muligheder på din pensionsordning. PFA Fokus sendes til dig efter behov, men højest 8-1o gange om året. Du kan læse mere og tilmelde dig her.

 

Hvis du har brug for sparring eller behandling

PFA Sundhedslinje

PFA Sundhedslinje giver dig mulighed for at få telefonisk rådgivning, vejledning og støtte til problemstillinger fra din hverdag. Det kan både være problemstillinger fra dit arbejdsliv og dit privatliv, som fx omhandler trivsel, stress, personlige kriser, livsstilsændringer, alvorlig sygdom, dødsfald eller misbrug. Rådgiverne fra Sundhedslinjen har en sundhedsfaglig baggrund og kan hjælpe dig med at håndtere både fysiske, psykiske og sociale problemer – store som små.

Du kan ringe til PFA Sundhedslinje på 70 26 99 70 mandag til torsdag kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00 til 16.00.

PFA EarlyCare – hjælp og sparring, hvis du bliver helt eller delvist sygemeldt

Hvis du bliver helt eller delvist sygemeldt, kan du få hjælp og sparring af PFA’s social- og sundhedsfaglige specialister ved at ringe til PFA EarlyCare på 70 12 50 00. De hjælper dig med at afdække din helbredssituation og vurderer, om en tidlig indsats vil hjælpe dig med at komme hurtigere tilbage. PFA EarlyCare er en del af forsikringen PFA Erhvervsevne - og dermed en del af din forsikringspakke i PFA.

Ring til PFA EarlyCare på 70 12 50 00.

PFA Helbredssikring – hurtig behandling, operation eller genoptræning

PFA Helbredssikring giver dig mulighed for hurtig behandling, operation eller genoptræning, hvis du har smerter, bliver syg eller kommer til skade. Dine børn under 24 år er automatisk omfattet af din Helbredssikring, så de kan få den samme hurtige adgang til behandling.

Du kan læse mere om PFA Helbredssikring på pfa.dk/helbredssikring.

 

Forsikringer, som dækker dig ved skade og længerevarende eller kritisk sygdom 

Du kan læse mere om din dækning ved PFA Erhvervsevne, PFA Kritisk sygdom og PFA Livsforsikringpfa.dk/fk eller på mitpfa.dk, hvor du kan se dine forsikringer i PFA, og hvordan du er dækket.

mitpfa.dk kan du se, hvem der vil få udbetalt pengene fra din pension, hvis du dør, før du skal på pension. Det gør du ved at klikke på Arv og begunstigelse under menupunktet: Dine forsikringer. Her kan du også se dine muligheder for at ændre begunstigelsen.

Medlemstilbud – PFA Helbredsikring og PFA Plus

Har du ikke en obligatorisk helbredssikring, kan du købe en PFA Helbredssikring, der også dækker dine børn under 24 år. Din ægtefælle eller samlever kan også købe en helbredssikring, så han eller hun har mulighed for at få den samme hurtige behandling som dig. Du kan læse og tilmelde dig på pfa.dk/fk.

Er du ikke omfattet af en obligatorisk pensionsordning, kan du købe PFA Plus til samme attraktive vilkår som medlemmer med en obligatorisk ordning i PFA. Du kan læse mere på pfa.dk/fk.

 

Få det fulde udbytte af din pensionsordning

Book en rådgivningssamtale

Vi anbefaler, at du booker en rådgivningssamtale, så du får det fulde udbytte af din pensionsordning. Du bestemmer selv, om du vil rådgives hos PFA eller få webrådgivning. Webrådgivning kan foregå helt frem til kl. 20, og din ægtefælle eller partner har mulighed for at deltage. Det eneste, du har brug for, er din telefon og en tablet eller computer.

Du booker rådgivning ved at ringe til PFA på 39 17 60 19.

Webinarer

Som kunde i PFA har du mulighed for at deltage i en række webinarer om investering af din opsparing, planlægning af seniortilværelsen samt arv & testamente. Seminarerne er gratis, og du tilmelder dig på pfa.dk.

Kundefordele

Som kunde i PFA får du adgang til en række fordele. Du og din familie har eksempelvis fortrinsret til lejeboliger, seniorboliger, friplejehjem og kollegier. Du har også mulighed for at investere dine frie midler i PFA Bank til lave omkostninger. Du kan læse mere om dine kundefordele på pfa.dk.