Hvad er Tryghedspuljen?
Tryghedspuljen er til dig, som er blevet afskediget som følge af kommunale besparelser eller organisationsændringer, men endnu ikke er fratrådt. Du kan søge om op til 10.000 kr. (20.000 kr. ved kompetencegivende uddannelser) til aktiviteter, som kan hjælpe dig videre i dit arbejdsliv.
Hvem kan ansøge?
Du kan ansøge om midler fra Tryghedspuljen, hvis du er fastansat inden for det kommunale område og hører under overenskomstgrupperne i OAO, FOA, BUPL, Forhandlingskartellet (her er DOBL) eller Sundhedskartellet. Hvis du er i tvivl, om du kan søge, spørg da din tillidsrepræsentant eller nærmeste leder.
Hvad kan Tryghedspuljen bruges til?
Der er brede rammer for, hvad Tryghedspuljen kan hjælpe dig med. Du kan søge om penge til eksempelvis kompetenceudvikling og efteruddannelse, men også karrieresparring, -afklaring og individuel rådgivning.
Læs mere på tryghedspuljens hjemmeside