I 2023 anlagde Det Offentlige Beredskabs Landsforbund (DOBL), Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Teknisk Landsforbund (TL), sag mod Kommunernes Landsforening (KL), på beredskabsområdet. Sagen tog udgangspunkt i en indsatsleder, som under rådighedsvagter ikke havde mulighed for at overholde responstiden ved udkald på grund af afstanden mellem pågældendes hjem og arbejdsgivers dækningsområde. Vores påstand var, at arbejdsgiver skulle tilpligtes til at anerkende, at honorering efter overenskomst for beredskabspersonale i chef- og lederstillinger (33.03) § 29 var betinget af, at en rådighedsvagt kunne udføres fra hjemmet. Subsidiært var vores påstand, at arbejdsgiver skulle tilpligtes til at anerkende, at rådighedsvagter, hvor indsatsleder må opholde sig et andet sted end pågældendes hjem, skulle anses som arbejdstid. Naturligvis påstod KL frifindelse til ovenstående. KL anførte, at overenskomsten ikke angav, hvorfra en rådighedsvagt for en indsatsleder skulle foregå, fordi en indsatsleder selv besluttede sit opholdssted under rådighedsvagten, såfremt vilkårene for indsatslederens forpligtelser med hensyn til responstid med mere blev overholdt. Opmanden frifandt KL vedrørende honoreringen, fordi opmanden ikke fandt, at der var overenskomstmæssigt belæg for et krav om, at honorering efter overenskomsten var betinget af, at rådighedsvagt udføres fra hjemmet. I forhold til at en rådighedsvagt skulle anses som arbejdstid, var det ikke muligt for opmanden at forholde sig til indholdet, fordi dokumentationen heraf var uklar, og det var ikke muligt at konstatere, hvad konsekvensen heraf ville være. Der er fortsat drøftelser med KL/arbejdsgiverne om, hvorvidt en indsatsleders tid udenfor arbejdsstedet, hvor indsatslederen skal stå til rådighed for arbejdsgiver – altså rådighedsvagter – skal anses som arbejdstid. Du kan læse kendelsen her. arbejdsretten.dk/media/y2lnh4bb/fv2023-1309.pdf |