DOBL har modtaget den endelige rapport fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, om PFAS i beredskaberne og Forsvaret. Rapporten omhandler "Eksponering for per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) i arbejdsmiljøet" samt "Incidens af kræft blandt brandfolk".
Resumé
Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) indgår i moderne brandbekæmpelse. Høje koncentrationer af PFAS er især blevet brugt i filmdannende syntetisk brandskum, men også branddragter og andet personligt beskyttelsesudstyr kan indeholde PFAS. Endelig kan brandrøg og -støv indeholde PFAS. Tidligere internationale eksponeringsstudier har dokumenteret højere koncentrationer af PFAS i blodet hos forskellige typer af brandfolk, men eksponering i arbejdsmiljøet i Danmark er ikke belyst. Arbejdseksponeringer hos brandfolk blev i 2022 vurderet af det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC), som fandt tilstrækkelig evidens for kræftfremkaldende effekter.
Formålene med dette projekt var følgende:
1) at undersøge serum koncentrationer af non-polymere PFAS blandt forskellige typer af nuværende og tidligere brandfolk fra både beredskaberne og Forsvaret i relation til referencemålinger fra baggrundsbefolkningen i Danmark.
2) at vurdere potentielle faktorer med betydning for serum koncentrationer af PFAS i og uden for arbejdsmiljøet.
3) at vurdere incidensen af kræft blandt danske brandfolk ved hjælp af en opdateret og udvidet registerundersøgelse.
Diskussion
I dette opdaterede registerstudie blev kræftincidensen blandt danske brandfolk analyseret med fokus på kræftformer, som af IARC er blevet vurderet at have tilstrækkelig eller begrænset evidens for en sammenhæng med eksponering i erhvervet. Der blev konsistent fundet højere risiko for malignt melanom, (modermærkekræft), blandt brandfolkene. Enkelte analyser viste også højere risiko for prostata-, testikel- og blærekræft, men her var resultaterne mere usikre. For tyktarmskræft, mesotheliom og non-Hodgkin lymfom var der derimod ikke holdepunkter for højere risiko i kohorten.
Den væsentligste kendte risikofaktor for malignt melanom er ultraviolet stråling. Det er ikke umiddelbart sandsynligt at brandfolk, som har været iført branddragter og andet personligt beskyttelsesudstyr, har haft en øget eksponering for sollys under deres arbejde. Øget eksponering for sollys i fritiden kan derimod have bidraget med potentiel confounding af fund. Kemiske eksponeringer af huden har været hyppigt forekommende og til tider intense hos brandfolk og kan have spillet en afgørende rolle for udviklingen af malignt melanom. Hudeksponering for polyklorerede biphenyler (PCB), arsenik og benzen har således været associeret med malignt melanom – særligt på områder af kroppen som ikke normalt udsættes for store mængder sollys. Termiske påvirkninger af huden kan også være hyppige og intense hos brandfolk med øget risiko for mindre, kroniske læsioner i form af brandsår. Disse læsioner vil kunne give anledning til malignitet.
Endelig gennemgår brandfolk i modsætning til øvrige lønmodtagere obligatoriske og regelmæssige helbredsundersøgelser, hvor sygdomstegn opspores. Denne forskel i medicinsk overvågning kan medføre en grad af såkaldt detektionsbias, som kan have påvirket fund. For en mere detaljeret gennemgang af de øvrige fund henvises til de publicerede videnskabelige artikler for kohorten.